Skal din arbejdsplads til at tjekke coronapas?

iReception har tidligere på året haft innoveret gæsteregistreringssystemet til at kunne håndtere berøringsfri indtjekning fra egen smartphone for at mindske berøringsfladerne og smittespredning i forbindelse med covid-19. Nu har vi en yderligere opdatering til systemet. Det er muligt for at scanne og validere det danske inklusiv det europæiske coronapas via appen.

Har gæsten ikke et gyldigt coronapas, kan denne person nægtes adgang, så virksomheden ikke risikerer en smitteudvikling blandt medarbejdere og gæster. Dette foregår ved, at gæsten scanner sit coronapas på velkomstskærmen ved ankomst til virksomheden. Er coronapasset gyldigt så bliver gæsten først videre i det tilpassede registrerings- og indtjekningsforløb. Har gæsten derimod et ugyldigt eller intet coronapas, så bliver denne person ikke ført videre i indtjekningsforløbet og nægtes derfor adgang. Registrerings- og indtjekningsforløbet kan tilpasses til den enkelte virksomheds behov, og kan gøres meget simpelt. Personen scanner sin app, og kan herefter indtaste de personlige oplysninger, som virksomheder finder nødvendige for eksempel navn, e-mail eller telefonnummer. 

Coronapas

Funktionen til at scanne appen kan ligesom andre af gæsteregistreringssystemets funktioner tilpasses, så det giver mening for den enkelte virksomhed. Herunder er der for eksempel mulighed for at indstille automatisk sletning af data efter et bestemt tidsrum, så det ikke gemmes længere tid end højst nødvendigt.

Denne opdatering kommer i lyset af, at epidemikommissionen vedtog, at man fra den 12. november 2021 igen skal til at have coronapas-appen op af lommen, hvis du for eksempel bevæger dig ud i visse dele af samfundet. Genindførelsen sker over en lang række områder for at begrænse den høje smittespredning, som landet oplever i skrivende stund. 

Erhvervs- og kulturlivet har været underlagt disse restriktioner under tidligere bølger af covid-19, hvor den enkelte virksomhed måtte bruge mange ressourcer, tid og ikke mindst arbejdskraft på at tjekke de besøgendes coronapas. 

Dette er igen blevet en realitet, og det er netop denne manuelle proces, som systemet nu kan automatisere, så virksomhederne kan bruge deres ressourcer og tid på andre opgaver

Det genindførte coronapas blev budt velkommen af Dansk Industri, der ser initiativet, som et værktøj til at sikre et åbent arbejdsmarked og samfund. Med genindførelsen kan Danmark forhåbentlig undgå flere restriktioner som forsamlingsforbud, arealkrav, hjemmearbejde og mest af alt nedlukninger. 

Dansk Industri opfordrede hertil, at der også er et behov blandt de danske virksomheder til at forhindre smitten blandt de ansatte. Det skal derfor være muligt for arbejdsgiverne at kunne kræve gyldigt coronapas fra deres medarbejdere for at sikre trygheden på arbejdspladsen. Denne opfordring blev imødekommet i en trepartsaftale.

På et møde torsdag aften vedtog Folketingets Epidemiudvalg en række nye restriktioner for at bremse smitten af coronavirussen. De nye tiltag er vedtaget på baggrund af Epidemikommissionens anbefaling. Det betyder at antallet af steder, hvor man skal fremvise coronapas, udvides til flere områder. Fra på mandag den 29. november 2021 er det bestemt, at man også skal vise sit coronapas på statslige arbejdspladser, videregående- og ungdomsuddannelser, besøgende i ældreplejen samt liberale serviceerhverv. Fra på mandag kan en arbejdsgiver derfor kræve fremvisning af de ansattes og besøgendes coronapas. 

Håndteringen af smitteudviklingen er derfor meget aktuel, og en situation som mange arbejdspladser næsten ikke kan undgå at skulle tage stilling til. 

Kilde: Dansk Industri Business (danskindustri.dk) og Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (bm.dk)