Tjek af coronapas: sådan fungerer det

Smittetallene slår i skrivende stund rekord dag for dag, og den nye coronavariant ved navn omikron skaber bekymring blandt mange. Både herhjemme og i andre lande opfordres folk til at beskytte sig mod den stigende smitte. Dette har medført en række restriktioner og muligvis flere under opsejling. 

Et væsentligt coronainitiativ er genindførelsen af coronapasset på en række områder i erhvervslivet. iReception har derfor udviklet en funktion til gæsteregistreringssystemet, som gør det muligt at validere gyldigheden på et vaccinecertifikat eller et testresultat. 

Sådan kan din virksomhed tjekke medarbejders og besøgendes coronapas

En ny opdatering til gæsteregistreringssystemet gør det muligt at tjekke gyldigheden af coronapasset. Dette sker ved, at gæsten ved ankomst scanner sit coronapas fra appen via velkomstskærmen, hvorfra systemet automatisk validerer gyldigheden. Personen vil på baggrund af denne valideringsproces automatisk blive godkendt adgang eller nægtet videre adgang til virksomheden, baseret på coronapassets status.

Coronapas

Der er også mulighed for at uploade relevant dokumentation forud for ankomst gennem en besøgsinvitation fra virksomheden. Efterfølgende vil virksomheden kunne tilgå de uploadede dokumenter, og herigennem manuelt kunne validere data og godkende adgang til de besøgende på forhånd.

På denne måde, slipper virksomheden for, at der står en medarbejder i døren og manuelt godkender de ankommende personers coronapas. Uanset om virksomheden vil foretage stikprøvekontroller eller stiller krav til at alle skal kunne fremvise et coronapas ved ankomst, så kan dette være en måde at digitalisere valideringsprocessen af coronapas appen. Ved stikprøvekontroller kan virksomheden hurtigt danne sig et overblik via logbogen eller en eksporteret fil. Eller hvis virksomheden stiller krav til fremvisning af dokumentation ved ankomst, så kan systemet automatisk nægte adgang til personer uden et gyldigt coronapas, og på den måde, sikrer man at alle der opholder sig i bygningen har overholdt retningslinjerne.  

Coronapas

Hvad så med mine personlige oplysninger?

Når en person scanner sit coronapas, så vil virksomheden kunne se hvilken type af dokumentation som personen benytter, herunder om det er et vaccinecertifikat, testresultat eller dokumentation er ugyldig. For eksempel ved brug af et vaccinecertifikat, så holder systemet navn og dato på certifikatet op imod de personlige oplysninger, som personen her indtastet under registreringen. Det samme gælder et testresultat.  

Den enkelte virksomhed kan selv gå ind og definere retningslinjer for, hvor længe disse data skal opbevares og eventuelt indstille en automatisk sletning af data efter en foruddefineret periode. Denne periode kan indstilles helt ned til 1 dag. På den måde sikre man, at GDPR-reglerne bliver overholdt samt at personlige oplysninger ikke opbevares længere tid end nødvendigt.

 Du kan læse mere omkring sikkerhed og opbevaring af data her

Ønsker du at høre mere omkring dette corona-initiativ? Så book et uforpligtende møde, hvor vi kan vise og fortælle mere omkring opdateringen.

Det kan gøres ved at finde et tidspunkt, der passer ind i din kalender, her.